Cannabis på alteret – to arkæologiske opdagelser fører til nye spørgsmål om flerguderi i jernalderens Juda

Helligdommen i Arad

Historier om cannabis og andre rusmidler har naturligvis en tendens til at tiltrække sig opmærksomhed, men historiens gennemslagskraft skyldes i høj grad også, at den lille jernalderhelligdom i Arad ikke er en hvilken som helst helligdom. Arad ligger i Negev ørkenen, ca. 50 km øst for byen Be’er Sheva i det sydlige Israel, og i jernalderen (ca. 1200-500 f.Kr.) var Arad en del af sydriget, Juda, som vi kender fra Det Gamle Testamente. Der er altså stor sandsynlighed for, at helligdommen i Arad har haft en forbindelse til tilbedelsen af guddommen Jahve, som er ’Gud’ i Det Gamle Testamente. Eller for nu at sige det lidt sensationelt: nye opdagelser indikerer, at den bibelske Gud ’røg hash’. Put that in your pipe and smoke it!

Altre og stenstøtter

Helligdommen i Arad stammer fra det 8. århundrede f.Kr., og det lille tempel har været del af et militær anlæg, en form for ørkenfort. Helligdommen er ganske lille. Den måler ca. 13 x 20 m, og består af en indhegnet gårdsplads, et hovedrum, en niche og nogle opbevaringsrum. Arad blev udgravet allerede i 1960’erne af de to navnkundige israelske arkæologer Yohanan Aharoni og Ruth Amiran, og udgravningslederen, Aharoni, var ikke i tvivl om, at den lille struktur, de havde opdaget, var en form for tempel eller helligdom. I den nordlige ende af gårdspladsen fandt man et brændofferalter bygget af marksten (220 x 240 cm), og i nærheden af den lille niche, som formodentlig har været helligdommens inderste rum, det allerhelligste, fandt man to stenstøtter, den ene lidt større end den anden, og to røgelsesofferaltre, et stort (52 cm højt; 29,7 x 29,7 cm på overfladen) og et lille (40 cm højt; 20 x 21 cm på ovefladen). Alle disse genstande indikerede, at det lille anlæg havde fungeret som et tempel.

Cannabis og offerritualer

Det er netop de to røgelsesofferaltre, der er genstand for den nye undersøgelse. I artiklen beskriver Arie, Rosen og Namdar, hvordan de har udført en analyse af det materiale, der har aflejret sig på overfladen af de to altre, der begge er lavet af kalksten.

Analysen af det mindste alter viste, at det har været brugt til afbrænding af en blanding af dyregødning og cannabis. Dyregødningen har fungeret som brændsel i et ørkenområde, hvor træ er en mangelvare, og cannabisen har enten været brugt som en form for offergave i sig selv, eller fordi man ønskede, at deltagere i offerritualer i helligdommen i Arad skulle blive påvirkede af røgen fra den brændende cannabis. Religionshistorikere har længe haft en formodning om, at det var almindeligt at bruge rusmidler og hallucinerende stoffer i religiøse ritualer i middelhavsområdet i oldtiden, men det er første gang, at man faktisk har fundet spor af cannabis i en arkæologisk kontekst i Israel/Palæstina. Således er de nye opdagelser med til at bekræfte den generelle antagelse om, at rusmidler blev brugt rituelt i jernalderens Palæstina. En rituel aktør, der blev påvirket af røgen fra den afbrændte cannabis, kan tænkes at have haft en oplevelse af guddommeligt nærvær i helligdommen i Arad, eller ligefrem en oplevelse af at modtage en åbenbaring, et budskab fra guderne, i forbindelse med udførelsen af offerritualet.

Røgelse og fedt

På overfladen af det store røgelsesofferalter fandt man spor af animalsk fedt og af harpiks, der dannes af mælkesaften fra boswellia planten, det vil sige røgelse. Langt de fleste boswellia arter vokser i det sydlige Arabien og i Østafrika, og allerede i oldtiden har røgelse været et kostbart importprodukt. Der er ikke tidligere fundet spor af røgelse fra Juda i jernalderen, og således bekræfter den nye undersøgelse en anden udbredt antagelse blandt religionshistorikere, nemlig at røgelse blev brugt i forbindelse med religiøse ritualer i dette område i oldtiden.

I Det Gamle Testamente beordrer Jahve sit udvalgte folk, Israel, til at bygge ham en helligdom og til at udsmykke den efter alle kunstens regler (2 Mos 25). I helligdommen skal der blandt andet stå et røgelsesofferalter og på det alter skal der hver dag afbrændes en særlig røgelsesblanding til Jahve (2 Mos 30,1-10). Den særlige blanding består af stakte (styrax officinalis, lægestyraks), galban-gummi (harpiks fra ferula gummosa), mollusk-olie og ren røgelse (lebonā), som også kaldes virak (2 Mos 30,34).

Røgelse eller virak stammer som nævnt fra boswellia planter, og således er der overensstemmelse mellem resultaterne af den nye undersøgelse og noget af det vi kan læse om tempelritualer i Det Gamle Testamente. Dyrefedt står der ikke noget om i Anden Mosebog, men det har sandsynligvis været brugt som brændsel på alteret i Arad, ligesom gødningen på det mindre alter. Ifølge Arie, Rosen og Namdars artikel udvikler cannabis røg ved 150 grader Celsius, og det passer fint med den varmeudvikling, der finder sted, når man afbrænder gødning. Røgelse derimod udvikler først sin velduftende røg ved ca. 260 grader, og de temperaturer passer med afbrænding af animalsk fedt. For en god ordens skyld skal det nævnes, at der heller ikke står noget om cannabis i Det Gamle Testamente.

Hvor mange guder boede der i templet i Arad?

Det Gamle Testamente blev skrevet af en gruppe Jahve-tilbedere i Palæstina, formodentlig i slutningen af jernalderen. I Det Gamle Testamente er Gud ’single’, men religions- og bibelforskere har længe vidst, at det religionsideal, der beskrives i Det Gamle Testamente, ikke er hele historien om Jahve-religionen i Palæstina i oldtiden. Arkæologiske fund og inskriptioner peger i retning af, at Jahve på et tidspunkt dannede par med gudinden Ashera. I lyset af denne hypotese har man i flere årtier tolket helligdommen i Arad som et tempel indrettet til et gudepar, formodentlig Jahve og Ashera. Helligdommen indeholdt som nævnt to stenstøtter, en stor og en lidt mindre, og man har forstået disse stenstøtter som indikationer af guddommelig tilstedeværelse i templet, en stor til Jahve og den mindre til Ashera. Hver stenstøtte har haft sit eget røgelsesofferalter, igen det store til Jahve og det mindre til Ashera.

I den nye artikel sår Arie, Rosen og Namdar tvivl om, hvorvidt der boede en eller to guder i helligdommen i Arad. I og med at der er fundet to forskellige offersubstanser på de to altre, cannabis på det lille og røgelse på det store, så mener de tre forfattere ikke længere, at der er belæg for at tolke de to altre som et udtryk for to guder. Der er snarere tale om, skriver de, to forskellige ofre til den samme guddom. Personligt er jeg skeptisk overfor netop denne del af artiklen. Der er talrige eksempler på, at man i Middelhavsområdet i oldtiden har udvalgt offergaver til guderne, der er nøje tilpasset den enkelte gud eller gudindes præferencer og ressortområde, og derfor finder jeg det slet ikke overraskende, at man skulle vælge at ofre to forskellige ting til to forskellige guder på to forskellige altre. Dette ændrer dog ikke ved, at Arie, Rosen og Namdars studie er fascinerende læsning. Artiklen anbefales varmt til alle, der interesserer sig for Det Gamle Testamente og for oldtidens religionshistorie.